Skilsmisse er en af de mest følsomme og komplekse juridiske processer, man kan gennemgå. Når en skilsmisse involverer tyrkisk ret, opstår der yderligere spørgsmål om lovvalg, kompetence og anerkendelse af domme på tværs af landegrænser. Denne guide giver et grundigt overblik over skilsmisse i Tyrkiet i 2026, herunder de relevante lovbestemmelser, procedurer, rettigheder og praktiske forhold, som danske statsborgere og andre udlændinge bør kende til.
Den tyrkiske civillovbog (Türk Medeni Kanunu, lov nr. 4721) regulerer alle aspekter af ægteskab og skilsmisse i Tyrkiet. Loven trådte i kraft den 1. januar 2002 og erstatede den tidligere civillovbog fra 1926. Den tyrkiske civillovbog er tilgængelig på mevzuat.gov.tr. Derudover regulerer den tyrkiske retsplejelov (Hukuk Muhakemeleri Kanunu, lov nr. 6100) de processuelle regler for skilsmissesager.
Grundlæggende om tyrkisk skilsmisseret
Tyrkisk skilsmisseret bygger på det princip, at et ægteskab kun kan opløses ved en domstolsafgørelse. I modsætning til visse andre lande er det ikke muligt at opnå skilsmisse alene gennem en administrativ procedure eller ved gensidig aftale uden domstolens godkendelse. Selv ved enighed mellem parterne skal en dommer godkende skilsmissen og de aftalte vilkår.
Den tyrkiske civillovbog skelner mellem to hovedkategorier af skilsmisse: ubestridt skilsmisse (anlaşmalı boşanma) og bestridt skilsmisse (çekişmeli boşanma). Valget mellem disse to former afhænger af, om parterne kan nå til enighed om alle aspekter af skilsmissen, herunder formuefordeling, forældremyndighed og eventuel underholdsbidrag.
For at en tyrkisk domstol kan behandle en skilsmissesag, skal der være et tilknytningspunkt til Tyrkiet. Dette kan være, at ægteskabet er indgået i Tyrkiet, at en af parterne er tyrkisk statsborger, eller at en af parterne har bopæl i Tyrkiet. Den internationale privatrets regler, herunder lov nr. 5718 om international privatret og procesret (Milletlerarası Özel Hukuk ve Usul Hukuku Hakkında Kanun), regulerer, hvilken lovgivning der finder anvendelse i internationale skilsmissesager.
Ubestridt skilsmisse (Anlaşmalı Boşanma)
Den ubestridte skilsmisse er den hurtigste og mest omkostningseffektive form for skilsmisse i Tyrkiet. For at opnå en ubestridt skilsmisse skal følgende betingelser være opfyldt i henhold til den tyrkiske civillovbogs artikel 166, stk. 3:
For det første skal ægteskabet have varet mindst et år. Denne minimumperiode beregnes fra datoen for ægteskabets officielle registrering. For det andet skal begge parter møde personligt for retten og bekræfte deres ønske om skilsmisse. Fuldmagt er ikke tilstrækkelig; begge ægtefæller skal være fysisk til stede i retssalen. For det tredje skal parterne have indgået en skriftlig aftale (protokol) om alle aspekter af skilsmissen. Denne aftale skal dække formuefordeling, forældremyndighed, samvær, underholdsbidrag til børn og eventuel ægtefællebidrag. Dommeren skal vurdere, om aftalen er rimelig, og kan foreslå ændringer. Begge parter skal acceptere eventuelle ændringer.
Processen for en ubestridt skilsmisse er forholdsvis enkel. Parterne indgiver en fælles anmodning til familieretten (Aile Mahkemesi) i den retskreds, hvor de er bosiddende. Anmodningen skal være ledsaget af skilsmisseprotokollen. Retten indkalder derefter parterne til et retsmøde, hvor begge parter skal bekræfte deres ønske om skilsmisse mundtligt. Dommeren gennemgår protokollen og afsiger dom, typisk samme dag. Hele processen kan tage mellem 1 og 3 måneder fra indgivelse af anmodningen til den endelige dom.
Bestridt skilsmisse (Çekişmeli Boşanma)
Når parterne ikke kan nå til enighed, eller når kun den ene part ønsker skilsmisse, er det nødvendigt at anlægge en bestridt skilsmissesag. Den tyrkiske civillovbog angiver i artiklerne 161-166 specifikke grunde for skilsmisse. Disse grunde kan opdeles i absolutte og relative skilsmissegrunde.
De absolutte skilsmissegrunde omfatter utroskab (artikel 161), hvor den krænkede part skal anlægge sag inden seks måneder efter at have fået kendskab til utroskabet og under alle omstændigheder inden fem år efter handlingen. Livstruende angreb, grov mishandling eller ærefornærmelser (artikel 162) udgør en anden absolut skilsmissegrund. Desuden kan begåelse af en vanærende forbrydelse eller opretholdelse af en uværdig livsstil (artikel 163) give grundlag for skilsmisse. Endelig er forsætlig forladelse af hjemmet i mindst seks måneder (artikel 164) en absolut skilsmissegrund.
De relative skilsmissegrunde er mere skønsprægede. Dyb uoverensstemmelse (şiddetli geçimsizlik), som gør det umuligt at fortsætte ægteskabet, er den mest anvendte relative skilsmissegrund i praksis (artikel 166, stk. 1-2). Retten vurderer i hvert enkelt tilfælde, om forholdene er tilstrækkeligt alvorlige til at begrunde en skilsmisse. Sindssygdom er en anden relativ skilsmissegrund, hvis sygdommen har varet mindst tre år og gør det umuligt at fortsætte ægteskabet (artikel 165).
I en bestridt skilsmissesag skal sagsøgeren bevise tilstedeværelsen af en skilsmissegrund. Beviserne kan omfatte vidneudsagn, dokumenter, kommunikationsregistreringer og andre relevante beviser. Retten kan også indhente sagkyndige udtalelser. En bestridt skilsmissesag tager typisk mellem 1 og 3 år, afhængigt af sagens kompleksitet og parternes samarbejdsvilje.
Formuefordeling ved skilsmisse
Den tyrkiske civillovbog indeholder detaljerede regler om formuefordeling ved skilsmisse. Som udgangspunkt anvendes ordningen om erhvervsdelingsformue (edinilmiş mallara katılma rejimi), som gælder automatisk for ægteskaber indgået efter 1. januar 2002, medmindre parterne har indgået en ægtepagt om en anden ordning.
Under erhvervsdelingsordningen skelnes mellem personlig formue og erhvervet formue. Personlig formue omfatter ejendom, som tilhørte en ægtefælle før ægteskabet, samt gaver og arv modtaget under ægteskabet. Erhvervet formue omfatter alt, hvad en ægtefælle har erhvervet mod vederlag under ægteskabet, herunder arbejdsindtægt, afkast af personlig formue og pensionsrettigheder. Ved skilsmisse har hver ægtefælle ret til halvdelen af den anden ægtefælles nettoerhvervede formue. Dette beregnes ved at fratrække den personlige formues værdi og eventuel gæld fra den samlede formues værdi.
Det er vigtigt at bemærke, at ejendom erhvervet før ægteskabet forbliver den pågældende ægtefælles personlige ejendom og ikke indgår i delingen. Tilsvarende gælder for gaver og arv modtaget under ægteskabet, som forbliver den modtagende ægtefælles personlige ejendom. Dog kan værdistigninger på personlig ejendom under ægteskabet i visse tilfælde indgå i formuedelingen, hvis stigningen skyldes fælles indsats eller investering af erhvervet formue.
Parterne kan frit aftale en anden formueordning gennem en ægtepagt (mal rejimi sözleşmesi). En ægtepagt kan indgås før eller under ægteskabet og skal notarbekræftes for at være gyldig. Alternative formueordninger inkluderer fuldstændig fælleseje, formuefællesskab og formueopdeling. Det anbefales stærkt at søge juridisk rådgivning, inden man indgår en ægtepagt, da valget af formueordning kan have betydelige økonomiske konsekvenser ved en eventuel skilsmisse.
Forældremyndighed og samvær
Spørgsmålet om forældremyndighed (velayet) er ofte det mest omstridte aspekt af en skilsmisse. Den tyrkiske civillovbog fastsætter, at barnets tarv (çocuğun üstün yararı) er det altoverskyggende hensyn ved afgørelser om forældremyndighed. Retten tager hensyn til en række faktorer, herunder barnets alder, helbred, følelsesmæssige tilknytning til forældrene, forældrenes evne til at drage omsorg for barnet, barnets egne ønsker (hvis barnet er tilstrækkeligt modent) og stabiliteten i barnets opvækstmiljø.
I praksis tildeles forældremyndigheden for børn under syv år typisk til moderen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der taler imod. For ældre børn foretager retten en mere individuel vurdering. Retten kan anmode om en sagkyndig rapport fra en børnesagkyndig eller socialrådgiver for at vurdere, hvilken løsning der bedst tjener barnets tarv.
Den forælder, der ikke får forældremyndigheden, har ret til samvær (kişisel ilişki kurma hakkı) med barnet. Samværets omfang fastlægges af retten under hensyntagen til barnets tarv. Typisk fastsættes samvær hver anden weekend samt en del af skoleferierne. Retten kan også fastsætte særlige vilkår for samværet, eksempelvis overvåget samvær, hvis der er bekymring for barnets sikkerhed. Begge forældre har en forpligtelse til at samarbejde om barnets trivsel og til at respektere den anden forælders rettigheder.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at forældremyndighedsafgørelser kan ændres, hvis der sker en væsentlig ændring i forholdene. Enhver af forældrene kan anmode retten om at ændre forældremyndigheden, hvis de kan godtgøre, at en ændring er i barnets tarv. Internationale forældremyndighedssager kan være særligt komplekse, da de involverer spørgsmål om lovvalg og anerkendelse af udenlandske afgørelser.
Underholdsbidrag
Den tyrkiske civillovbog sondrer mellem tre typer underholdsbidrag i forbindelse med skilsmisse: foreløbig underholdsbidrag (tedbir nafakası), underholdsbidrag efter skilsmisse (yoksulluk nafakası) og børnebidrag (iştirak nafakası).
Foreløbig underholdsbidrag kan tilkendes under skilsmissesagens behandling til den ægtefælle, der har behov for økonomisk støtte. Dette bidrag gælder fra tidspunktet for sagsanlægget til den endelige dom.
Underholdsbidrag efter skilsmisse tilkendes den ægtefælle, der som følge af skilsmissen vil lide økonomisk nød. Bidraget er ikke tidsbegrænset og fortsætter, indtil den modtagende ægtefælle gifter sig igen, indgår et samliv svarende til ægteskab, eller en af parterne dør. Retten fastsætter bidragets størrelse under hensyntagen til begge parters økonomiske forhold, herunder indkomst, formue, levestandard under ægteskabet og den bidragsberettigedes evne til at forsørge sig selv. Det er vigtigt at bemærke, at den part, der har størst skyld i skilsmissen, ikke kan tilkendes underholdsbidrag. Underholdsbidragets størrelse kan ændres, hvis der sker en væsentlig ændring i parternes økonomiske forhold.
Børnebidrag er den ikke-beboende forælders bidrag til barnets forsørgelse. Bidraget fastsættes af retten under hensyntagen til barnets behov og den bidragspligtiges økonomiske evne. Børnebidraget fortsætter, indtil barnet bliver myndigt (18 år) eller afslutter sin uddannelse. Bidragets størrelse kan ændres, hvis der sker en væsentlig ændring i forholdene, eksempelvis en stigning eller et fald i den bidragspligtiges indkomst.
Skilsmisse for udlændinge i Tyrkiet
Udlændinge, herunder danske statsborgere, kan søge skilsmisse i Tyrkiet under visse betingelser. Lov nr. 5718 om international privatret og procesret regulerer de internationale aspekter af skilsmissesager i Tyrkiet. Ifølge lovens artikel 14 anvendes ægtefællernes fælles nationale lov på skilsmissen. Hvis ægtefællerne har forskelligt statsborgerskab, anvendes loven i det land, hvor de har fælles bopæl. Hvis de heller ikke har fælles bopæl, anvendes tyrkisk lov.
For danske statsborgere, der er gift med tyrkiske statsborgere og bosiddende i Tyrkiet, vil tyrkisk lov typisk finde anvendelse på skilsmissen. Kompetencen til at behandle sagen ligger ved familieretten i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl, eller hvor parterne sidst havde fælles bopæl.
Det er vigtigt at sikre, at en tyrkisk skilsmissedom kan anerkendes i Danmark og eventuelt andre relevante lande. Anerkendelse af udenlandske skilsmissedomme i Danmark kræver typisk en særskilt procedure ved dansk domstol. Det anbefales at søge juridisk rådgivning både i Tyrkiet og i Danmark for at sikre, at skilsmissen anerkendes i begge lande.
Dokumenter udstedt i Danmark, som skal anvendes i en tyrkisk retssag, skal som udgangspunkt apostilleres og oversættes til tyrkisk af en autoriseret oversætter. Tilsvarende skal tyrkiske dokumenter, der skal anvendes i Danmark, oversættes og legaliseres i overensstemmelse med de gældende regler.
Dokumentkrav og praktiske forhold
En skilsmissesag i Tyrkiet kræver en række dokumenter. For en ubestridt skilsmisse skal parterne fremlægge vielsesattest (evlilik cüzdanı), identifikationsdokumenter for begge parter, fødselsattester for eventuelle børn, den underskrevne skilsmisseprotokol og eventuelle relevante finansielle dokumenter. For en bestridt skilsmisse kræves derudover dokumentation for den påberåbte skilsmissegrund, herunder eventuelle bevis i form af korrespondance, vidneerklæringer eller anden dokumentation.
Alle udenlandske dokumenter skal oversættes til tyrkisk af en autoriseret oversætter og legaliseres med apostille i henhold til Haag-konventionen om apostille fra 1961. Tyrkiet og Danmark er begge parter i denne konvention, hvilket forenkler processen for legalisering af dokumenter.
Retssagen foregår på tyrkisk, og det er nødvendigt at have en autoriseret tolk til stede, hvis en af parterne ikke taler tyrkisk. Omkostningerne til tolken afholdes typisk af den part, der har behov for tolkning. Det anbefales at engagere en advokat med erfaring i internationale familieretlige sager for at sikre, at ens rettigheder varetages bedst muligt.
Sagsomkostningerne varierer afhængigt af, om der er tale om en ubestridt eller bestridt skilsmisse. Retsafgifterne for en skilsmissesag fastsættes årligt og er forholdsvis beskedne. Advokathonorar afhænger af sagens kompleksitet og advokatens erfaring. Derudover kan der påløbe omkostninger til oversættelse, legalisering af dokumenter og eventuelle sagkyndige udtalelser.
Anerkendelse af udenlandske skilsmissedomme i Tyrkiet
Hvis en skilsmisse er gennemført i Danmark eller et andet land, og parterne ønsker at få den anerkendt i Tyrkiet, er det nødvendigt at gennemføre en anerkendelsesprocedure (tanıma davası) ved en tyrkisk domstol. Denne procedure er reguleret af lov nr. 5718, artiklerne 50-59.
For at en udenlandsk skilsmissedom kan anerkendes i Tyrkiet, skal flere betingelser være opfyldt. Dommen skal være endelig og retskraftig i det land, hvor den er afsagt. Der skal have været gensidig kompetence; det vil sige, at den udenlandske domstol skal have haft kompetence til at behandle sagen efter tyrkisk international privatrets regler. Dommen må ikke stride mod den tyrkiske offentlige orden (ordre public). Sagsøgte skal have haft mulighed for at deltage i retssagen og forsvare sig.
Processen for anerkendelse indebærer, at den part, der ønsker anerkendelse, indgiver en anmodning til familieretten i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl i Tyrkiet, eller i den retskreds, hvor anmodningen skal have virkning. Anmodningen skal ledsages af en bekræftet kopi af den udenlandske dom, en bekræftelse af, at dommen er endelig og retskraftig, samt tyrkisk oversættelse af alle dokumenter. Retten indkalder derefter parterne til et retsmøde og træffer afgørelse om anerkendelse.
Tyrkisk skilsmisse og internationale konventioner
Tyrkiet er part i en række internationale konventioner, der er relevante for internationale skilsmissesager. Haag-konventionen om international børnebortførelse fra 1980 regulerer situationer, hvor et barn ulovligt bortføres til eller tilbageholdes i et andet land. Både Danmark og Tyrkiet er parter i denne konvention, hvilket betyder, at en forælder, der ulovligt fjerner et barn fra Danmark til Tyrkiet eller omvendt, kan anmodes om at tilbagelevere barnet til det land, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted.
EU-retten finder ikke direkte anvendelse i Tyrkiet, da Tyrkiet ikke er medlem af EU. Dette betyder, at EU-forordningen om ægteskabssager og forældremyndighed (Bruxelles IIa-forordningen) ikke gælder i forholdet mellem Danmark og Tyrkiet. Anerkendelse og fuldbyrdelse af domme mellem de to lande reguleres i stedet af national lovgivning og eventuelle bilaterale aftaler.
Tyrkiet har indgået bilaterale retshjælpsaftaler med en række lande, som kan lette samarbejdet i internationale familieretlige sager. Det er vigtigt at undersøge, om der eksisterer en sådan aftale mellem Tyrkiet og det relevante land, da dette kan have betydning for proceduren og tidsrammen for anerkendelse og fuldbyrdelse af domme.
Mæglings- og forligsmuligheder
Tyrkiet har i de seneste år fremmet brugen af mægling (arabuluculuk) som et alternativ til retssager i visse typer af tvister. Pr. 2026 er mægling obligatorisk i visse civilretlige sager, men det er ikke et krav i skilsmissesager. Dog kan parterne frivilligt vælge at anvende mægling for at forsøge at nå til enighed om de omtvistede spørgsmål, herunder formuefordeling, forældremyndighed og underholdsbidrag.
Mægling kan være særligt fordelagtig i internationale skilsmissesager, hvor parterne har forskellige kulturelle baggrunde og kommunikationsstile. En erfaren mægler kan hjælpe parterne med at finde fælles løsninger, der tager hensyn til begge parters behov og interesser. Mægling er typisk hurtigere og billigere end en retssag og kan bidrage til at bevare et samarbejdsvilligt forhold mellem parterne, hvilket er særligt vigtigt, når der er børn involveret.
Hvis parterne når til enighed gennem mægling, kan de indgå en skilsmisseprotokol og ansøge om ubestridt skilsmisse. Hvis mæglingen ikke fører til enighed, kan parterne fortsat anlægge en bestridt skilsmissesag.
Konsekvenser af skilsmisse for opholdstilladelse
For udlændinge, der har opholdstilladelse i Tyrkiet baseret på ægteskab med en tyrkisk statsborger, kan en skilsmisse have konsekvenser for opholdstilladelsen. En opholdstilladelse opnået gennem ægteskab (aile ikamet izni) kan blive ophævet, hvis ægteskabet opløses. Dog kan den pågældende ansøge om en anden type opholdstilladelse, eksempelvis en korttidsopholdstilladelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Hvis udlændingen har været gift med en tyrkisk statsborger i mindst tre år og har haft lovligt ophold i Tyrkiet i denne periode, kan vedkommende ansøge om en langtidsopholdstilladelse (uzun dönem ikamet izni) uafhængigt af ægteskabet. Det er vigtigt at handle hurtigt efter skilsmissen for at sikre, at opholdsretten ikke går tabt.
For udlændinge, der har opnået tyrkisk statsborgerskab gennem ægteskab, påvirker en skilsmisse ikke statsborgerskabet. Tyrkisk statsborgerskab opnået gennem ægteskab kan kun tilbagekaldes, hvis det kan bevises, at ægteskabet var proforma, det vil sige indgået udelukkende med det formål at opnå statsborgerskab.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager en skilsmisse i Tyrkiet?
En ubestridt skilsmisse tager typisk 1-3 måneder fra indgivelse af anmodningen til den endelige dom. En bestridt skilsmisse kan tage betydeligt længere, typisk 1-3 år, afhængigt af sagens kompleksitet, antallet af omtvistede spørgsmål og parternes samarbejdsvilje. Appel af en skilsmissedom kan forlænge processen yderligere med 6-12 måneder.
Kan udlændinge søge skilsmisse i Tyrkiet?
Ja, udlændinge kan søge skilsmisse i Tyrkiet, hvis der er et tilstrækkeligt tilknytningspunkt til Tyrkiet. Dette kan være, at ægteskabet er registreret i Tyrkiet, at sagsøgte har bopæl i Tyrkiet, eller at parterne sidst havde fælles bopæl i Tyrkiet. Den internationale privatrets regler i lov nr. 5718 regulerer, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken domstol der er kompetent.
Hvad sker der med ejendom ved skilsmisse i Tyrkiet?
Under den lovbestemte formueordning (erhvervsdelingsformue) har hver ægtefælle ret til halvdelen af den anden ægtefælles nettoerhvervede formue. Ejendom erhvervet før ægteskabet samt gaver og arv modtaget under ægteskabet forbliver den pågældende ægtefælles personlige ejendom. Parterne kan fravige den lovbestemte ordning ved en notarbekræftet ægtepagt.
Hvem får forældremyndigheden ved skilsmisse i Tyrkiet?
Forældremyndigheden tildeles ud fra barnets tarv. Retten vurderer en række faktorer, herunder barnets alder, helbred, følelsesmæssige tilknytning og forældrenes evne til at drage omsorg. For børn under syv år er der en praksis for at tildele forældremyndigheden til moderen, medmindre særlige omstændigheder taler imod. Den forælder, der ikke får forældremyndigheden, har ret til samvær.
Anerkendes en tyrkisk skilsmisse i Danmark?
En tyrkisk skilsmissedom kan anerkendes i Danmark, men det kræver typisk en særskilt anerkendelsesprocedure. Dommen skal være endelig og retskraftig, og den må ikke stride mod grundlæggende danske retsprincipper. Det anbefales at søge juridisk rådgivning i Danmark for at sikre korrekt anerkendelse.
Kan man få skilsmisse i Tyrkiet uden at være til stede?
Ved ubestridt skilsmisse skal begge parter møde personligt for retten. Fuldmagt er ikke tilstrækkelig. Ved bestridt skilsmisse kan en advokat repræsentere en part, der ikke kan være til stede, men det anbefales generelt at deltage personligt for at styrke sin sag.
Hvad koster en skilsmisse i Tyrkiet?
Omkostningerne varierer betydeligt afhængigt af sagens type og kompleksitet. Retsafgifterne er forholdsvis beskedne. Advokathonorar afhænger af advokatens erfaring og sagens omfang. Derudover kan der påløbe omkostninger til oversættelse, legalisering af dokumenter og eventuelle sagkyndige udtalelser. En ubestridt skilsmisse er generelt markant billigere end en bestridt skilsmisse.
For yderligere information om den tyrkiske civillovbog og retssystemet, se mevzuat.gov.tr og adalet.gov.tr.